mandag den 14. juni 2010

Nu kørende!

Efter en weekend i værkstedet, er bilen kørende igen, og nu uden vandspild!
Der var rust i fjerde cylinder, efter at toppakningen gik i stykker i November.
Det blev pudset forsigtigt med sandpapir korn 400, og så håber jeg, at der ikke opstår flere problemer med den foreløbig.
Det lykkedes også at stoppe vandudslippet nogenlunde. Der var to gevinder i blokken, der var ødelagte, som begge fik Helicoil (http://www.helicoil.in/helicoil.htm). Fremgangsmåden er at bore det gamle gevind op, skære nyt gevind med samme stigning i en større diameter, og skrue gevindfjedren i, som bolten så skal monteres i. Efter at have monteret det hele igen, var gevindet ved siden af det med vandudslippet utæt, men jeg håber det sætter sig, når jeg får spændt topstykket efter i de kommende dage.
Men nu skulle "Henry" være godt kørende igen, og projektet kan komme igang!