mandag den 14. februar 2011

Maskinindkøb

Efter at jeg har lavet borelære til boring af montagehullerne til hjulcylinderne, har jeg fundet en gammel søjleboremaskine, som skal bruges til at bore ankerplader fremover.
Der er tale om en danskproduceret Siemsen af ukendt årgang, som blev stillet op i værkstedet i fredags.












Nu mangler jeg så at indkøbe en grandlund fræser, lidt bor og nogle spændeværktøjer, så er selve produktionsapperatet klart!

Keep 'em kruzin - and stopping!
Dannerr

onsdag den 2. februar 2011

Køretest alligevel!

Efter telefonsamtale i går med Keld Grønne Nielsen, Teknologisk Institut, har han revideret sin tidligere udtalelse, og jeg SKAL igennem køretest med bilen færdigbygget! Dog mener han, at det kan klares af Preben Egelund, hvilket jeg så, blandt andet, skal til møde med Preben om på fredag. Han har nemlig også en ledig stilling, som jeg så håber på at få på fredag.
Så nu står den på at få ombygget det første sæt bremser, så det kan blive monteret, og bilne kan blive klar til køretest og fremlæggelse, hvilket senest sker 25. februar. Den endelige dato kender jeg ikke endnu, men det bliver altså senest den 25/2-2011, at jeg får titlen "Diplomingeniør".